JEG ER DEN SKYLDIGE

ISBN 9788793825017 / eBog ISBN 9788799637836 / Lyd ISBN 9789178652228

JEG ER DEN SKYLDIGE er 1. bind i en ny krimiserie af Marianne Monteau. 

Handlingen udspiller sig i og omkring Aarhus og har den 33-årige Lucy Kiehl i hovedrollen som den unge politiassistent, der - med en turbulent fortid og et personligt traume i bagagen - er den gennemgående karakter i et netværk af mangeartede kolleger.

Historien tager afsæt i drabet på en ældre, handicappet plejehjemsbeboer, men hurtigt følger drab på flere tilsyneladende uskyldige mennesker, som, når der bliver kradset i overfladen, hver især rummer en personlig tragedie. Lucy Kiehl tager kampen op mod en tilsyneladende ustoppelig seriemorder i en handling, hvor ikke kun hovedpersonerne, men også ofrene og deres familiers psykologiske baggrunde bliver centrale temaer.

Lydbog indtalt af Peter Carstens. 

Kan downloades hos Mofibo

SATANS YNGEL

ISBN 9788793825024 / eBog ISBN 9788799637850 / Lyd ISBN 9789178758012

I SATANS YNGEL, det andet bind i krimiserien om politiassistent Lucy Kiehl, er Lucy fortsat splittet mellem sin aarhusianske barndom og det liv, hun i de helt unge år regnede med at etablere sammen med sin daværende kæreste, Hektor, i København. Samtidig plages hun af oplevelserne fra den sidste drabssag i Aarhus, og problemerne med politikommissær Lars Gedde er heller ikke blevet mindre. Da Lucy og hendes kolleger begynder at modtage mystiske breve, og hun tilmed modtager et anonymt telefonopkald på sin firmamobil, bliver hendes evne til at fokusere og lægge fortiden og følelserne væk sat på en alvorlig prøve.  

 

 

Lydbog indtalt af Peter Carstens.

Kan downloades hos Mofibo

FOLLOW ME

  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Icon
  • YouTube Social  Icon
  • Snapchat Social Icon

© 2017 // Marianne Monteau